Praksis afprøvning dag 2

Vi startede dagen med en rundkreds, vi brugte til at opsummere dagen før samt snakke om denne dags indhold. At børnene får fortalt hvad der skal ske, skaber genkendelighed og kan være med til at holde mere ro i forløbet, samt fokus på det der skal ske.

Herefter gik vi til bålhytten, hvor vi startede med at indkategorisere fundet fra dagen forinden, vha en hjemmelavet kategoriserings dug. Vi sorterede, ordner og forsøger at klassificere fundet sammen med børnene. 

Dugen præsenteres. Næste gang vil vi visualisere det
 (laminerings billeder af træer buske og vilde planter) for
at gøre katagorierne på dugen mere børnevenlige.

Posens indhold hældes ud

Vi sorterer og deler det op...

Vi kigger på frugterne - her er der en sten i = stenfrugt

Et umodent jordbær - det er faktisk også en stenfrugt..

Brombær er mange små sten sat sammen - alle med en lille
sten i = stenfrugt

Næste gang kunne det være en ide at lade børnene sortere ud fra deres logik i grupper af 4 inden vi voksne snakker med dem. På den måde tages udgangspunkt i børnenes egen viden og logikker.

Vi laver bål

Vi henter kløvet brænde i skuret

Børnene hjælper med at bære

Vi samles omkring bålstedet og snakker om fare og
regler omkring et bål

Vi brugte børnehavens hjemmelavede "optændingsbomber"
som er lavet af avispapir, pulverstearin og bomuldsgarn

Der tændes op af en voksen

Og børnene følger aktivt med....

Ventetiden er lang men vi hygger os alligevel.. :-)

Så blev bålet til gløder og vi gik igang med
pandekagebagningen.

Vi laver pandekagedej. Opskriften er visualiseret, så børnene selv kan "læse" den. Det kan være med til at skabe mere aktiv deltagelse

Visuel opskrift

Vi "læser" opskriften sammen

Der samarbejdes om at få det færdigt

Vi laver kompot og følger en proces

Vi vasker skidtet fra

Frugterne skæres til 

Vi hygger mens vi arbejder

Trangia køkkenet tændes, det var lidt sjovt
at kunne lave mad udenfor
Børnecitat: "Hvordan kan der komme ild op af den?"

Færdig kompot

Bagefter smager vi på det - det smagte godt,
æble/mirabelle kompot

Vi kigger i bøger med planter og dyr mens vi venter på pandekager. Inden turen var der ikke nogen der kendte hyben. De troede faktisk det var en brændenælde pga tornene. Dagen efter hvor de kiggede i bøgerne var der en der stødte på hyben "ej se, det var den fra igår" - tegn på læring af at kunne genkende en ny plante

Vi kigger i bøger

"Ej se, det var den fra igår"

Her afsluttes forløbet, hvor der i fællesskab hygges og snakkes(evalueres) om oplevelserne

Så er pandekagerne klar - det er
børnene også..

Vi spiser i fællesskab. At spise sammen giver hyggeligt samvær, hvor der i fællesskab er mulighed for at fortælle om det man har oplevet. 

Vi evaluerer og noterer

Børne citater på spørgmålet, hvad var godt:

Børnecitat: " Det smager bedre end med sukker på"..
(vores kompot)

De var helt vilde med at plukke brombær fra grenene,
men de stak godt nok meget..

Under spisningen evaluerede vi forløbet med børnene, hvor vi spurgte hvad der havde været godt og hvad de havde lært.

Enkelte børnesvar: 

"de røde brombær var sure"

"Det var godt at spise pandekager"

"Pandekager"

"Morten spiste flere æbler end mig"

"De stikker - de dersens brombær"

"Man skal skifte jakke fordi den lugter af bål"

Tegn, underende spørgsmål fra børnene, vi lod mærke til i forhold til nye aktiviteter med børnegruppen:

• Mens vi lavede kompot kom der kommentarer: "ej se, æblerne smelter", "hvorfor gør de det"? - her kunne man lave et forløb omkring fordampning.
• Da de stod ved svampene - "kan man spise svampe"? - man kunne få fat i en svampeguide og lave et spiseligt forløb med svampe. 
• "Ej de er våde (buskene), kan vi godt gå derind... vi bliver jo våde... hvorfor regner det egentlig"? forløb med vejrets foranderlighed. 
• Der blev kastet med æbleskrog, og børnene gik meget op i hvor langt man kan kaste. Et forløb kunne laves med forsøg omkring forskellige materialers vægt og måling af hvor langt det kan kastes. Hvad kunne også have betydning for længden (vindforhold)  

Gennem vores forløb har vi benyttet de tre læringsrum: at gå foran, gå ved siden af, og gå bagved

Lærings rum 1: formidling i naturen- fra voksen til barn

Lærings rum 1: formidling og forberedelse til turen

Lærings rum 2: der gøres opmærksom på dyrelivet i brombærrene og der opstod vild dialog

Lærings rum 3: Drengene har fundet en snegl
og de snakker om hvad det er 

Børnegruppen faldt over nogle svampe og underede
sig over farve og form

Efter et stykke tid blev der kaldt på en voksen - kan
man også spise dem?

Fordybelse under forløbet - et nyt fund, nogle bær børnene ikke kendte til..

Egne refleksioner over forløbet

Børnene var ivrige, nysgerrige og meget aktiv deltagende i forløbet. Det var et emne der interesserede dem og som med fordel kunne udbygges. 

Det kræver det fra den voksnes side: 

Overblik, faste regler (når det drejer sig om noget spiseligt i naturen), på forhånds viden om spiselige planter og små nemme og sjove historier om naturen fortalt i børnehøjde undervejs i forløbet for at holde fokus. At tjekke område og redskaber af inden forløbets gang for at kunne tilbyde alternativer, hvis aktiviteter slår fejl. 

Selve forløbets opbygning dag 2 kunne godt have en anderledes rækkefølge:

Indkategorisering af i grupper af 4, bål, kompot, pandekagedej, pandekagebagning og fælles spisning, for at undgå ventetid og uro i gruppen. 

At benytte sig af naturen som læringsrum giver god mulighed for differentieret læring ved at kunne rumme flere interesser feks her: at hoppe i vandpytter, undersøge dyr, finde spiselige planter mm. således at alle kan være med afhængig af hvor barnet befinder sig.