Rønnebær træet

Rønnetræ

Rønnen findes overalt i Danmark. Rønnetræet bliver 10-15 meter høj og træet kan blive omkring 50 år gammel.

Rønnen blomstre med små hvide blomster i slutningen af maj måned.

Her i Sønderjylland kalder man rønne blomsterne for katpis blomst... Jeg har ikke prøvet at "dufte" til en endnu, men det skal da vist prøves næste år :-) :-)

I løbet af sommeren udvikler bærrene sig som også kaldes træet frugt. Bærrene er røde nærmest orange farvede, der på tæt hold ligner som små æbler. Frøene i bærrene bliver spredt ved at fuglene spiser bærrene og "klatter" dem ud igen. Det er også derfor at man ser rønnen gro forskellige (mærkelige) steder.

Her ses rønnens grønne taggede blade, bladformen kaldes uligefinnet. Bladene springer ud i midten af april og de sidste falder af træet sidst i oktober.

Aktivitet 1: Man kan bage rønnebær kiks (se opskriften under "opskrifter" på forsiden)

Aktivitet 2: Man kan lave små kranse af rønnebær ved at sætte dem på ståltråd. Her arbejdes der med koncentrations evnen, tålmodigheden, den taktile sans og evt. matematik ved at tælle sine rønnebær. (billede af krans følger senere) 

Brombær

Brombær... uhmmmm

Brombær er en forgrenet busk med 1-3 meter lange ranker og med masser af barktorne. Når man plukker brombær skal man passe godt på tornene og gerne plukke med handsker på.

Brombærrene vokser i skovbryn og krat, gerne hvor der er meget lys eksempelvis egeskove og i skovlysninger.

Brombærrene er modne i september- oktober og skal være helt sorte før de er spiseklar J

Brombær er fantastiske til marmelade og til at putte i kager J

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/vilde-baer-og-frugter/brombaer/

Aktivitet 1: At lave en brombær holder så man har begge hænder fri når der skal plukkes (billedet kommer senere)

Aktivitet 2: At plukke brombær og lave brombær marmelade enten inde eller undendørs. Se opskriften på marmeladen under "opskrifter".

Kaprifolie

 Denne kaprifolie fandt jeg i foråret 2014 da jeg brugte denne blog til VNT faget. 

Da jeg så denne slyngplante som hedder kaprifolie, fik jeg med det samme dette omkvæd i hovedet:

Sommer, sommer og sol.
Havet og blæsten og duft af kaprifol.
Sommer, sommer og sol.
En himmel så blå som viol.

Kaprifolie er en slyngplante og er meget almindelig i de danske skove. Den vokser gerne i lysåbne skove hvor den slynger sig kraftigt omkring træer og buske. Om sommeren får kaprifolien flotte blomster.

Hvid tjørnen

I Danmark har vi 3 forskellige arter af hvidtjørne

-          Den almindelige hvidtjørn

-          Engriflet hvidtjørn

-          Koralhvidtjørn

 Alle er små, løvfældende buske eller træer med furet stamme, tæt krone og mange torne.

Hvidtjørnen som ses på billedet ses ofte i de danske skove og især som underskov i lyse løvskove som skovbryn eller som krat.

Frugten er en kernefrugt, rødbrun til mørkerød, 6-13 mm lang og 4-8 mm bred. Frugterne af den almindelige hvidtjørn er eftertragtet af fuglene.

Bladene på hvidtjørnen er lappede og blomsterne sidder i en tæt halvskærm, de er hvide med rosenrøde støvknapper.

Dette billede er taget foråret 2014

Lyse siv

Lyse siv er en flerårig og urteagtig, græslignende plante med en tueformet vækst. Sivene er stift oprettede til udadrettede.

Lyse siv er udbredt i alle verdensdele, herunder også i Danmark, hvor den er meget almindelig. Lyse siv er kendetegnende for moser, enge og områder med høj grundvandstand. Den er knyttet til fugtige, sure og ikke alt for magre jorde, og den bliver begunstiget af græsning, da kreaturerne undgår at æde den.

 Lyse siv vokser sig et sted mellem et 50-100 cm høj.

Eg

I Danmark findes der 2 arter af eg

Stilk eg

Vinter eg

Det er stilk eg der er den mest almindelige. Forskellen på de 2 arter kan ses på b.la frugten som er agern. Hos stilk-egen har skålen en lang stilk. Det er derfor det hedder en stilkeg. Hos vinter-egen sidder skålen ikke på en stilk. Det er en måde at kende forskel på dem – men i øvrigt ligner de to arter meget hinanden.

Et egetræ bliver normalt ikke særlig høj - kun ca. 25 meter. Til gengæld bliver den tyk. Gamle egetræer på 4-500 år har ofte en omkreds på fem til syv meter. Og Kongeegen der er 1500 år har en omkreds på 13 meter! Så er den til gengæld også hul, som mange ældre egetræer er.

Egetræet springer ud i sidste halvdel af maj. Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Man siger de er fjerlappede. Bladene har en lille stilk.

Glansbladet hæg

Glansbladet hæg er et 2-6 m højt, løvfældende træ.

Det siges at glansbladet hæg også kaldes for skovens ukrudt. Den er uønsket fordi den invaderer heder og plantager og den tåler stærk vind og tørke. Fugle er glade for frugterne s(bærerne) om så kan sprede frugterne til nye områder. Bærrene er 5-7 mm store sorte stenfrugter med grubede sten. De smager sødt, mandelagtigt og lidt snerpende på grund af et indhold af garvesyre.

Blomsterne, der kommer i maj, er hvide og hænger i sødt duftende klaser, 10-20 cm lange, og kan minde om hvide syrener. Man kan lave marmelade ud af bærrene der er plukbare i aug/sep mens blade og barken er giftige….

Hvis man kradser i barken med en negl lugter det fælt pga det store indhold af amygdalin.

Det påstås at mange dyr ikke kan lide denne specielle lugt, at heste ikke vil spise af krybber der er lavet af grenene, og at man kan holde mosegrise og muldvarpe væk fra haven, hvis man stikker hæggrene i jorden med regelmæssige mellemrum. Men til gengæld kan fuglene godt lide bærrene men er til stor ”fare” efterfølgende. For hvis en fugl har spist bærrene og bagefter klatter ud over en bil eller campingvogn så æder syren fra bærrene lakken..

Skov viol

Violerne i Danmark er små urter på mellem 5 og 20 cm. Vi har 12 forskellige arter i Danmark og 400 arter i hele verdenen.

Violernes blade er tit hjerteformede – og en del af dem er grønne om vinteren. En viol breder sig under jorden med lange udløbere der slå rødder og danner en roset af blade.
 

Violerne er flerårige urter. Det betyder at den samme plante blomstrer år efter år - og at man kan finde violer på det samme sted om foråret.

I skoven kan du f.eks. møde marts-viol, der blomstrer i skovbrynet i det tidlige forår (og dufter rigtig godt) mens skov viol, krat viol og håret viol der blomstrer senere nemlig i april og maj men som desværre ikke dufter af noget. 


  http://www.skoven-i-skolen.dk/content/viol 

Almindelig gyvel

Den almindelige gyvel er en 1-2 meter høj busk med stive 5-kantede slanke, grønne grene. Busken blomstrer i maj-juni. Frugten på gyvlen er en bælg, og ved modenhed, springer bælgen op med et lille smæld, og frøene slynges langt bort. Frøene ”fragtes” derfra videre af myrer. Den modne bælg er sort og langhåret i kanten. Frøene er giftige for mennesker

                   


                             http://www.fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=608&pid=2799

Hedelyng

  

På de danske heder har vi to forskellige vildtvoksende lyng arter. Hedelyng og klokkelyng er begge sur bunds planter, men de vokser dog forskellige steder på heden. Hedelyng vokser hvor det er tørt, klokkelyng hvor der er fugtigt.  Hedelyng  er en lille busk, som i naturen kan blive op til ca. 75 cm høj. Når den bliver så stor, har den tendens til at blive åben i bunden og vælte ud til siden. På heden bliver den derfor enten afgræsset, slået eller brændt ned, og i haven skal den derfor klippes. Hedelyngen har meget små stedsegrønne nåleformede blade og fra august og frem til oktober står den med rødviolette blomster.

                  http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/traeer_og_buske/410.html