onsdag den 16. september 2015

SMTTE-model for forløbet

SMTTE-model




Sammenhæng:
Med udgangspunkt i læreplanstemaet natur og naturfænomener har vi planlagt en ekskursion med ældste gruppen, 8 børn på 5-6år. Turen vil gå til skoven, hvor vi vil se efter „spiseligt natur“. Vi ønsker at give børnene en god oplevelse hvor de kan gøre sig konkrete erkendelser om naturens næringskilde i form af frugter og bær (alt efter hvad vi finder :-))
Vi ved, at børn lærer bedst ved selv at være aktive og opleve på egen krop (Edlev 2015: 55), derfor vil vi også
Efterfølgende bringe fundet med hjem for at kunne bestemme indholdet og bearbejde bl.a gennem madlavning, bålsted m.m. Dette giver børnene så mange forskellige sanseoplevelser så muligt, der kan styrke deres egen og fælles læring, samt lyst til mere.
Undervejs i forløbet vil vi arbejde med de forskellige læringsrum: at gå foran-formidling fra os til børnene, gå ved siden af – at støtte op omkring det børnene interesserer sig for og gå i dialog med dem(også det der ikke kan spises), gå bagved –
frihed til børnenes egen fri leg og udfoldelse under turen (Edlev 2015:68-69)

Vores motto i forløbet: Vi passer på naturen og hinanden



Mål:
Overordnet mål:
  • At børnene får en sanselig og god oplevelse i naturen
  • At de får viden om, hvad der kan spises i naturen og årstidens spisekammer for både dyr og mennesker
  • At få viden om sammenhæng mellem natur og mennesker



Delmål:
  • At børnene smager på det vi finder
  • At få konkret viden om det at lave bål, fra at finde optændings materiale, at holde gang i bålet og hvordan det slukkes igen (tålmodighed og koncentration)
  • At samarbejde
  • At få kendskab til madlavning (pandekager) og at følge en opskrift der kan bruges udendørs
  • At få kendskab til lave frugtmos/marmelade af naturens indhold i uderummet på trangiakøkkenet




Tiltag:
Dag 1 vil vi starte med at skabe relation til børnene ved at starte med en præsentations runde, først af os, derefter børnene.
Vi vil fortælle kort om dagens aktiviteter som er, at vi går i skoven og ser om vi kan finde noget spiseligt.
Vi snakker om under vejs hvad man kan lave af forskellige bær, planter og evt frugter.
Vi tager udbyttet med tilbage til børnehaven som vi har fundet og lægger det hele samlet så alle kan se det og undersøge det (vi medbringer bøger).

Dag 2 samles vi igen og snakker om hvad der skal ske. Vi deler børnene op i 2 hold (4 og 4).
Pernille går i køkkenet med 4 børn og Eva laver bål med 4 børn. I køkkenet bliver der lavet pandekagedej og udendørs bliver der lavet bål og kompot (af det fundne).
Vi spiser i bålhytten (alt efter vind og vejr) og synger et par sange (relateret til natur/udeliv). Evalueringen finder sted på sidste dagen med børnene, mens der spises, her laves der børne interview og snakkes om hvad der har været godt/svært/spændende osv.
Undervejs tages der billeder som dokumentation til bloggen



Tegn:
  • At børnene smager
  • At børnene deltager aktivt i aktiviteterne
  • At børnene stiller undrende spørgsmål, og kommer med fund til os




Evaluering: Opsamling og refleksion i studiegruppen på baggrund af dokumentationsarbejdet efter endt forløb.
Evaluering i børnegruppen foregår i fælles samtaler med børnene på sidste dagen. Disse skrives op og dokumenteres.
Evalueringen på tegn i forhold til målsætning i studiegruppen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar