Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Jeg har lært hvordan en fuldstændig forvandling foregår med en bøgenonne. Da processen fra forpupning til natsværmer varer over en længere periode vælger jeg at sætte den ud igen hvor jeg fandt den hvorefter jeg til næste forår vil holde øje under træet (eller et andet bøgetræ) efter en ny.
Eftersom jeg på dag 9 troede at larven var død har jeg efterfølgende lært at en forpupning foregår meget stille og rolig og i et nærmest "indtørret" skind/hylster så jeg troede at processen var gået i stå.
Til efterretning vil jeg noterer at hvis jeg vil lave et lignende dyreholds projekt igen vil jeg nok vælge et dyr der er mere aktiv om dagen end om natten. De første dage syntes mine egne børn at det var vildt spændende "og er han virkelig vores, skal han bo her" agtige forhold . Efter dag 9 hvor larven smed hårene og forpuppede sig ikke rigtig gider følge den længere da der ingen forandring sker. Børn elsker at se en forvandling og det må gerne være fra dag til dag forvandling for at fastholde koncentration på dyret.
At vælge et dyr som børn kan holde på hånden, mærke og have på tæt hold (nærstuderer) er en stor succes. Ifølge Piaget udvikler barnet sig de første par leveår kognitivt i kraft af senso motorik aktivitet. Frem til 7 års alderen tilegner barnet sig basale erfaringer med omverdenen (Edlev 2009 s. 46).
__________________________________________________________
Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
At tage et dyr ind i en institution skal gøres med fuld respekt for dyret. Der findes regler for hvor vidt man må tage dyr ind og hvilke dyr der er fredet. Man kunne i institutionen tage etiske spørgsmål op og sætte dem lidt i perspektiv til hinanden ved at snakke om "hvad er rigtigt at gøre og hvad må man ikke gøre" i forhold til feks naturen. Det er vigtigt at vi som pædagoger er opdaterede og opmærksomme på regler omkring dyrehold.
Eksempel på for "lidt viden" omkring fredede dyr:
Da der ikke skete det helt vilde efter dag 9 med bøgenonnen drog vores ældste søn og jeg ud på biotopen for at finde et dyr "med gang i". Jeg medbragte hjemmefra en sprit tusch og et stykke pap i håb om at vi måske kunne finde nogle snegle eller frøer. Vi fandt 2 frøer som vi nær studerede i bøger og lærte forskellen ved frøer og tudser. Det vi havde fundet var nemlig ikke 2 frøer men 2 tudser. Vi lavede med lynets hast en tudse hop konkurrence på et stykke pap som så blev en aktivitet på biotopen :-)
Her starter tudserne deres konkurrence |
Den store tudse er tættest på.... |
Måååååållll..... "Mor ved du hvorfor den store vandt?" "Det er fordi den kan læse" :-) :-) :-) |
Efterfølgende tog vi tudserne med hjem og fandt også 2 frøer i haven. Jeg satte dem i et akvarie så de havde alt det nødvendige indtil jeg blev gjort opmærksom på at frøer og tudser er fredede dyr at holde via dette link
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/fredede-dyr-og-planter/fredede-dyr-og-planter/
(og derefter kom de naturligvis hjem til deres egen skov igen)
__________________________________________________________
Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Da larven blev fundet (i en børnehave hvor jeg er vikar) var der ingen der vidste hvad det var for et dyr/larve hvilket gav anledning til en god snak omkring små dyr (det fælles tredje) som vi undersøgte i bøger og på google via en mobiltelefon.
Dyreholds opgaven gav mig en masse nyt og brugbart viden til senere hen at kunne videregives til børn og andre interesserede.
Opgaven gav herhjemme mulighed for fordybelse, gode snakke og mange udfordrende spørgsmål (se oplæg "4 rigtig gode spørgsmål fra børn").
Ingen kommentarer:
Send en kommentar