Viser opslag med etiketten 10 dyr på min biotop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 10 dyr på min biotop. Vis alle opslag

tirsdag den 8. september 2015

Snegl


En lille bitte bitte snegl


Jeg fandt tilfældigt denne lille bitte snegl på et siv blad ved min biotop.
Er det en lille busk snegl??



  

Fluen

Fluen



Denne flue sad på gelænderet af broen, som går over bækken på min biotop. Mest af alle syntes jeg den ligner en ganske almindelig stueflue. Der var mange, og det var tydeligt at de sad der på gelænderet pga. solens varme stråler.

En flue er en 2 vinget insekt. Den bruger sine følehorn til at lugte med og den elsker søde og rådne lugte. Fluen ved med det samme at den er landet på noget spiseligt, da den ikke smager med munden, men med sine fødder.... Fluer lever af mange forskellige slags madvarer, og den tager både fast og flydende føde, mens dens larver lever af gødning og nogen gange af rådnende planter.



Fluen har et utrolig godt syn hvis øjne består af flere tusinde små linser som peger i hver sin retning. Med sit gode syn er det vigtigt for en flue at holde sine øjne frie for støv. Vi har nok alle set en flue sidde og gnide forbenene mod hinanden og det er her fluen derefter renser sine øjne med sine rengjorte ben.




http://www.naturpaedagogik.dk/nyflue.htm

Bogen: Jakob Sunesen - De små dyrs verden













Her ses fluen MEGET tæt på og dens 8000 enkelte øjne

(Billedet er fra http://www.naturpaedagogik.dk/nyflue.htm)









Her ses fluens livs cyklus fra æg til voksen flue

(Billedet er fra http://www.naturpaedagogik.dk/nyflue.htm)

fredag den 4. september 2015

Frø






En lille frø i mosen sad kvak kvak kvak kvak kvak kvak.....


Butsnudet frø




Frøen er et hvirvel dyr med et indre skelet. Frøen har også muskler og nerver med en blød hud yderst. Den fanger føden med sin lange tunge, og fanger gerne insekter , regnorme og snegle. Dens ben er meget kraftige og har svømmehud mellem tæerne hvilket gør, at den kan komme hurtigt frem under vandet.

Frøer er indrettet til at være, hvor der er fugtigt, for hvis de kommer ud i solen, udtørrer de.

I april måned lægger hunnen sine æg i vandet. Ud af æggene kommer der små frølarver som i begyndelsen sidder stille på vandplanterne. Efter et par uger er de rigtige haletudser. Først udvikler haletudsen bagben, så forben og til sidst trækker halen sig ind og de udvikler lunger til at ånde med.  Nu er de små haletudser blevet til frøer og er klar til at hoppe op på land.



Et lille sjovt fif for at finde ud af, om frøen er en hun eller han, er at klemme den forsigtigt med 2 fingre (en på hver side af kroppen). Hvis frøen kvækker er det en han :-) Testen kan også bruges på skrubtudser :-)



Bog:  Jakob Sunesen – De små dyrs verden









Her ses frøens livs cyklus fra æg til frø


www.colourbox.dk 

Dræber sneglen




Dræbersneglen



  • Enhver køkkenhave ejers skræk!!.

I 1988 fandt man de første dræbersnegle herhjemme i Danmark. Man tror at dræber sneglen kom her til Danmark med jord fra Spanien for de ligner til forveksling en iberisk skovsnegl som lever i Spanien. Dræbersneglen er efterfølgende blevet en sand lande plage herhjemme da den eeeelsker køkkenhaver og blomsterbede.  Udover at smovse sig i lækre haver spiser den også som den almindelig skovsnegl  døde dyr og planter. Sneglene lægger omkring 400 æg om året. Sneglen er lige som den sorte skovsnegl og regnormen også tvekønnet dvs. både han og hun.  Der findes mange forskellige farvede dræbersnegle (se billedet)
Bog: Jakob Sunesen - De små dyrs verden            














Her ses 5 forskellig farvede dræbersnegle.....





                                                 http://www.vestrehus.dk/Dyresider/Husloese-snegle.htm



Den sorte skovsnegl





Sort skovsnegl

Den sorte skovsnegl er et bløddyr. Vi har omkring 100 arter af snegle i Danmark. Sneglen har ingen skelet. Alle de bevægelser en snegl gør/laver, sker ved at flytte væsken fra et sted i kroppen til et andet.  Sneglen har 2 øjne der sidder på stilke og nedenunder dem sidder følehornene som er lidt kortere. En snegl har dårligt syn og kan kun se ca 20 centimeter frem. Mange snegle er tvekønnede, dvs både han og hun.  Den sorte skovsnegl elsker svampe men spiser også planter, døde dyr og ekskrementer.

Bog: Jakob Sunesen - De små dyrs verden





torsdag den 3. september 2015

Mariehønen



Mariehønen

Mariehønen Evigglad
gik tur på et rabarberblad
og mødte Søren Snegl, der lå
og sov med sneglehuset på.
Så blev det regn og tordenvejr,
og Evigglad fik våde tæ'r,
så derfor slog hun bankeslag
på sneglehusets lille tag.
Og sneglen råbte højt: Kom ind
i læ for torden, regn og vind,
her er lidt snævert, som du ser,
men der er lunt og tørvejr her.
Så sad de begge to og lo
i Sørens lille snegle bo,
og hvis jeg ikke tager fejl,
blev Evigglad til Madam Snegl.


Næsten alle børn kender mariehønen om ikke udseendet, så i hvert fald sangen..





    • Mariehønen er en bille som kan flyve.
    • De fleste mariehønearter lever af bladlus.
    • Den mest almindelige har syv prikker og lever fortrinsvis af bladlus.
    • Den syvplettede mariehønes røde farve og sorte prikker bruges som advarselsfarver, farverne og deres kombination signalerer til rovdyr, at de ikke skal spise mariehønen, fordi den smager grimt og er giftig.
    • Der findes omkring 50 mariehøne arter i Danmark.
    • En mariehøne lever normalt 1 år.


      Vandkalvs larve

      Vandkalv larve

      Her ses en vandkalv larve. Larven kommer fra en vandkalv så selvom det ikke ligner endnu så bliver dette "grimme dyr" til en bille. Larven er et rovdyr som spiser alt hvad den kan få fat i (også sine venner) og med sine skarpe kæber, der er som knive, bider den hul i sit bytte og sprøjter gift ind i det så det lammes.. Et par måneder gammel kravler larven på land, laver en hule og smider huden for sidste gang. Her bliver den til en puppe og der går kun et par uger før den voksne bille kravler ud af puppehylsteret. Insektet kan blive 4-5 år gammelt hvilket er høj alder for et insekt.



       

      Ferskvands tangloppe




      Ferskvandstangloppen er en af de mest almindelig dyr man kan finde i søer og vandløb. Hannerne bliver mellem 15-30 mm - hunnerne bliver lidt mindre. Ferskvandstanglopperne spiser visne blade og døde plantedele fra bunden.





      Skovjæger edderkoppen






      Om foråret og først på sommeren kan man se masser af disse skovjægere i skovbunden. De vrimler rundt og der er masser af dem. Skovjægeren spinder ikke noget fangenet  i stedet jager de deres bytter på jorden. Hunnen bærer ungerne i en lille spindelvorte på bagkroppen og når de så fødes kravler de med det samme op af benet på hunnen og videre op på ryggen. Der bliver de, til de er klar til at klare sig selv.



       

      Fiskehejren

      Fiskehejre.

      Fiskehejren

      Fiskehejren er en meget kendt fugl i Danmark (og enhver fiskedams ejers frygt ligesom hønseejeren og hans frygt for ræven)... Mange sammenligner den faktisk med en stork pga størrelsen .
      Fiskehejren er Europas største hejreart. Hejren er en  ret stor fugl som er 90-98 cm høj og med et imponerende vingefang på 175-195 cm (så jeg kunne ikke undgå at se den komme flyvende over mig mens jeg gik på stien på vej om til min biotop). Fiskehejren elsker store fisk, og især dem den kan tage på lavt vand. Her ”lister” hejren langsomt omkring i vandet, og når den bliver opmærksom på et muligt bytte, stivner den. Hvis byttet kommer inden for rækkevidde, hugger den lynhurtigt til med næbbet og haps…
      Hovedet  og hals er hvid med striber af sorte fjer på issen og halsen. Skuldrene er sorte. Næbbet er gult til mørkebrunt og farves lyserødt/rødt i yngletiden. De lange gule ben bliver også lyserøde/røde i yngletiden. Fiskehejren får endvidere korte, hvide prydfjer på skuldrene i yngletiden. Ungfugle er mørkere med svagere tegninger end den voksne på bryst og hoved.